WISA-Krydsfiner til byggeri er CE-mærket (link til artikel på engelsk) og korrekt klassificeret. Ydeevneniveauet for WISA-krydsfiner er nøjagtigt defineret og dokumenteret. Samtlige fremstillings- og kvalitetskontrolprocesser er inspiceret og godkendt af en certificeret tredjepart.
Arkitekter, ingeniører og entreprenører har forskellige muligheder for at sikre sig, at det valgte krydsfinerprodukt er stærkt nok og egnet til formålet.
- De nøjagtige styrkeegenskaber kan findes på referencelisten over Ydeevnedeklarationer, som er let tilgængelig på UPM Plywoods hjemmeside enten via DoP-søgeværktøjet eller referencelisten.
- Via DoP-referencelisten kan du søge efter den plade, der passer bedst til dit projekt.
- strukturel eller ikke-strukturel brug
- belagt eller ubehandlet
- krydsfiner af birk eller gran
- brandhæmmende eller vandafvisende
- DoP-nummeret for WISA-krydsfiner findes enten på selve pladen, på emballagen eller i leveringsdokumenterne.
- Grundlæggende informationer om pladen kan findes i Produktkataloget på hjemmesiden eller på de relevante fakta ark, som er tilgængelige på flere forskellige sprog. Disse oplysninger kan bruges som en hjælp i den tidlige designfase.
WISA-krydsfiner til konstruktionsbrug er CE-mærket
Ubehandlet WISA-krydsfinerprodukter har typisk CE-mærket trykt på pladen. DoP-nummeret for belagt krydsfiner er angivet på emballagen og i leveringsdokumenterne.
”CE-mærkede produkter er opdelt i strukturelle og ikke-strukturelle produkter. 'S'-stemplet angiver et strukturelt produkt, hvorved europæiske importører og producenter angiver styrkeværdierne på en sammenlignelig måde i Ydeevnedeklarationen. Vi har også DoP-dokumenter for WISA-produkter, der er 'NS'-stemplet som ikke-strukturelle,” fortæller seniorforsker Simo Koponen fra UPM Plywood.
Strukturel krydsfiner er det rette valg, når pladerne skal forblive en permanent del af bygningen, for eksempel som et afstivende eller bærende konstruktionselement. Det påkrævede ydeevneniveau bestemmes af anvendelsesformål og arbejdsbetingelser. Anvendelsesklasserne er defineret i designstandarden for bærende trækonstruktioner i Eurocode 5.
- Anvendelsesklasse 1: Til indendørs brug som bærende konstruktionselement under tørre forhold, EN 636-1
- Anvendelsesklasse 2: Til beskyttet udvendig brug som bærende konstruktionselement under fugtige forhold, EN 636-2
- Anvendelsesklasse 3: Til udvendig brug som bærende konstruktionselement overfladebehandlet og kantforseglet, EN 636-3
Krydsfiner til konstruktionsbrug skal ofte opfylde bestemte brand- eller emissionsklassificeringer, som kræver en CE-mærkning for netop den klassificering og tilhørende DoP-dokument.
Ved at variere pladens struktur, dvs. ved at ændre på retningen af finerlagene, kan bøjningsstyrken forstærkes i en bestemt retning; dette fremgår også af Ydeevnedeklarationen.
”UPM Plywood har lang tradition for at teste og sikre at kvaliteten lever op til standarderne, så tallene er til at stole på. Om nødvendigt rådgiver vi om valg af det korrekte krydsfinerprodukt, pladestruktur og tykkelse. Til særlige anvendelsesformål kan vi teste eller simulere forskellige anvendelser efter behov,” forsikrer produktchef Harri Nieminen, der er ansvarlig for WISA birkekrydsfinerprodukter.