Artikel | 09/25/2023 12:48:32 | 5 min Læse tid

WISA-Wall Ergo omhyggeligt udvalgt til bæredygtig svensk arenabyggeri

Det summer af byggeaktivitet i den svenske by Sandviken, hvor kommunen har satset stort på en overdådig multiarena. Alle indvendige vægge – op mod 10.000 kvadratmeter i alt – bygges med UPM’s ergonomiske letvægtskrydsfiner, WISA-Wall Ergo.

Da Sandviken kommune i det centrale Sverige besluttede at bruge 260 millioner svenske kroner (omkring 164 millioner danske kroner) på en ny, moderne sportsarena, var bæredygtighed en topprioritet. 

"Miljøhensynet er ekstremt vigtigt. Vi handler kun med leverandører, der har en godkendt miljøvurdering af deres produkter," fortæller Örjan Persson, en af byggelederne fra totalentreprenøren SEHED Bygg Gävleborg. 

Bygherren kræver, at alle produkter omhyggeligt registreres med en godkendt miljøvaredeklaration (MVD/EPD). Sådan én har alle WISA-krydsfinerprodukter. Desuden er de svenske arbejdsmiljøkrav strenge. WISA-Wall Ergo er let, praktisk at håndtere og nemt at installere, og disse ergonomiske egenskaber kan have spillet en afgørende rolle i valget. 

”Vi lyttede til vores medarbejdere, da vi besluttede at bruge ergo-krydsfiner, som er nemt at arbejde med og let at samle. Vi bruger også letvægtsgips. Medarbejderne føler sig værdsat, og på længere sigt skulle sygefraværet gerne mindskes. Det er godt, at produkterne udvikler sig og bliver lettere og lettere," siger Örjan Persson og tilføjer, at han selv bestemt ikke havde så fine materialer mellem hænderne, da han arbejdede som tømrer for omkring femten år siden.

"Hvis de gamle 1200 mm krydsfiner plader skulle bruges i dag, ville halvdelen af personalet sige op." 

900 mm krydsfiner plader, som nu er standard og stadig mest almindelige i Sverige, vejer 13,5 kilo, mens en WISA-Wall Ergo plade af samme tykkelse (12 mm) kun vejer 8 kilo. Fem kilo mindre vægt betyder betydeligt mindre belastning på bygningsarbejdernes skuldre hver dag. 

 
 

Riku Härkönen, som er produktchef for WISA-Spruce-krydsfiner, understreger, at UPM forsøger at imødekomme brugernes behov ved at udvikle et optimalt produkt. 

"WISA-Wall Ergo er et patenteret specialprodukt, der frem for alt er let at arbejde med. Det er fleksibelt, og så længe du følger den lette, generelle vejledning, vil du ikke løbe ind i problemer. Det er stort set umuligt at lave fejl. Vi har altid antennerne ude, og der er ingen grænser for forbedringer og fremskridt." 

Det er også betegnende for WISA-Wall Ergo, at pladerne har en fals på de lange sider og monteres vandret på væggene. Når det næste og efterfølgende plader monteres, kan de hurtigt hægtes på plads. Denne monteringsmetode gør konstruktionen stabil. Hvis bjælkerne står med 300 eller 450 mm aftand, kan pladerne flyvestødes uden en bjælke bagved. Dette reducerer spild betydeligt.  

Pladerne dækker 1,5 kvadratmeter og måler 2400 x 618 mm (inklusiv fals). I og med at pladerne er smallere end standarden, er bundterne, som er stablet hos forhandleren C24 Bygg, også lettere. De leveres løbende til multisportsanlægget i Jernvallen-området, hvor de bekvemt bliver læsset på en vogn, taget ind og pakket ud. 

Cirka 10.000 kvadratmeter indervægge bliver netop nu monteret med WISA-Wall Ergo i et byggeri, der vil vokse til fire sportshaller og en arena med 1.150 siddepladser. 

Ved siden af hovedarenaen, som vil danne rammen om floorball på elite-niveau, arbejder tømrerne Adam Ström og Melwin Gulliksson. Med deres automatiske skruemaskiner fastgør de skruerne i falsen på de tolv millimeter tykke, flade og pudsede WISA-Wall Ergo-plader, som består af fem finerlag af gran fra bæredygtigt skovbrug. 

"Pladerne er virkelig nemme at arbejde med. Vi fortsætter bare med at montere vandret uden at skulle lave samlinger over en strø. Det er meget hurtigere end traditionel montering," siger Adam. 

Melwin tilføjer: 

"Falsen gør også arbejdet mere smidigt: du trykker bare pladerne på plads, og så hægter de sig ind i hinanden. Desuden er der mindre spild, da vi kan bruge de stykker, vi har skåret af." 

Især unge tømrere er begejstrede for WISA-Wall Ergo-pladerne. 

 
 

Ingen klager eller forsinkelser

Byggelederne Örjan Persson og Robin Johansson fra SEHED Bygg er tilfredse med valget af konstruktionskrydsfiner. Det samme gælder leverandørerne fra C24; leverancerne har fungeret fejlfrit. 

"Selv under corona-pandemien var forsyningen god," siger logistikchef Per Linderdahl

Leveringssikkerheden fra andre producenter har tidligere været usikker. 

"For et par år siden var der meget udenlandsk krydsfiner af beklagelig kvalitet," siger Örjan Persson. 

Det er derfor beroligende at høre byggeforhandler Kenneth Östergren fortælle, at der overhovedet ikke har været klager over WISA-Wall Ergo i dette projekt. Produktet i sig selv har ikke givet anledning til problemer, og den lovede kvalitet overholdes fuldt ud. 

Alt i alt er WISA-Wall Ergo et fremragende, ergonomisk produkt, der giver mindre spild og kræver mindre skære- og skruearbejde. 

Det er endnu ikke besluttet, hvad den nye multisportsarena i Sandviken skal hedde, men det står fast, at det er en del af den største investering, som kommunen, med sine 39.000 indbyggere, har foretaget på området for sundhed og idræt gennem tiden. I efteråret 2024 skal anlægget, designet af Skoog Arkitekter, stå klar. 

 
  • WISA-Wall Ergo er velegnet til forskellige byggerier og anvendes i adskillige andre projekter i Sverige.
  • Ljungberg Fritzøe AB er UPM Plywoods partner i Sverige.
 
 
Livscyklus-analyser er nu tilgængelige for alle WISA®-birkekrydsfiner-produkter
Artikel | 4 min

Livscyklus-analyser er nu tilgængelige for alle WISA®-birkekrydsfiner-produkter

Læs mere
Krydsfiner eller OSB som byggemateriale? Vores ekspert vurderer den sammenligning, som AI foretog
Artikel | 7 min

Krydsfiner eller OSB som byggemateriale? Vores ekspert vurderer den sammenligning, som AI foretog

Læs mere
Pekka bygger en hyggelig krydsfinerhytte ved den forblæste Bottenbugt
Artikel | 5 min

Pekka bygger en hyggelig krydsfinerhytte ved den forblæste Bottenbugt

Læs mere