WISA-SpruceFR – Ny brandhæmmende krydsfiner

Genstand 5.12.2018 14.13 EET

Stærk, funktionel og bæredygtig

SpurceFR.jpg

WISA-SpruceFR er et krydsfinerprodukt med fremragende tekniske egenskaber og bemærkelsesværdige brandhæmmende evner. Det innovative produkt egner sig til mange typer af konstruktioner og byggeri. På grund af produktets styrke egner WISA-SpruceFR sig især til bærende konstruktioner som f.eks. tagbeklædning, gulvbelægning og vægbeklædning.

"Det er et unikt anderledes krydsfinersprodukt vi introducerer på markedet," siger Riku Härkönen, produktchef hos UPM Plywood. "Der er produkter, som enten er meget dyre, trykbehandlede, eller hvor der stilles betingelser og krav til en anderledes konstruktionsmæssige løsningen. Eller også er de slet ikke træprodukter," forklarer Härkönen.

Stærkt brandhæmmende uden at gå på kompromis med krydsfinerens oprindelige egenskaber

I modsætning til mange andre brandsikre træprodukter, påvirker den brandhæmmende behandling i WISA-SpruceFR ikke krydsfinerens tekniske egenskaber – pladerne bevarer de samme oprindelige egenskaber som ubehandlet WISA-Spruce.

WISA-SpruceFR er behandlet med en flammesikret finish, der ikke skader miljøet. Produktet opfylder brandklassifikationerne B-s1, d0 for tag- og vægkonstruktioner, BFL-s1 for gulve samt brandbeskyttelsesevne ved beklædning (K-klasse) K210 samt K110 - de højest mulige niveauer for brandhæmmende træprodukter. Klassifikationen gælder uden der stilles særlige krav til tag-, væg- eller gulvkonstruktionen.

Revolutionerende funktioner, der sparer tid, omkostninger og materiale

WISA-SpruceFR er nemt og sikkert at bruge, og kan skæres og behandles som almindelig krydsfiner. "En væsentlig funktion er, at WISA-SpruceFR kan monteres uden hensyntagen til lufthuller i bagvedliggende materialer og konstruktioner – det påvirke ikke produktets brandhæmmende egenskaber og klassificering." siger Härkönen.

De almindelige sikkerhedsprocedurer ved forarbejdning af krydsfiner er tilstrækkelige, når du skærer eller saver i produktet, ja selv under produktionen af det. Panelerne er klar til brug, så snart de forlader produktionsanlægget.

"Det faktum, at den brandhæmmende behandling påføres krydsfineren under produktionen er en væsentlig fordel for entreprenører og udviklere. Det sparer tid, materialer og penge i projektets forskellige faser," påpeger Härkönen. "For en kunde betyder det, effektivitet uden besvær, da de brandhæmmende egenskaber nemt og hurtigt kan bygges ind i en normal konstruktion."

DoP (Declaration of Performance) for WISA-SpruceFR kan findes på www.wisaplywood.dk/dop.