50 hvide piedestaler prydede i september 2022 Kongens Nytorv i København, som i anledning af Golden Days-festivalen var omdøbt til Dronningens Nytorv. Piedestalerne, som repræsenterer en række af historiens vigtige, men glemte, kvinder, var produceret af Arkitekturministeriet som led i et projektsamarbejde med Golden days, BIG, Meta, Accenture Song og Kunsthal Charlottenborg. De er den hidtidige kulmination af stifter Bo Benzons udforskning af, hvad træ – og krydsfiner i særdeleshed – kan.
Med projektet blev UPM WISA-Spruce, som normalt bliver gemt væk i bygninger, for en gangs skyld vist frem. Ligesom de oversete kvinder, værket handlede om.
Takket være et sponsorat fra UPM, fik Benzon, trods et meget begrænset budget, mulighed for at bygge piedestalerne i et af sine yndlingsmaterialer, granfinerplader fra UPM, WISA-Spruce. Men natten inden åbningen af udstillingen ”50 Queens” blev tolv af piedestalerne væltet af en gruppe fulde folk. Heldigvis lykkedes det at mobilisere tyve mand til at få piedestalerne rejst og gjort i stand, så alt var klar til den kommende dag med solskin, dronning og VIP-reception.
”Om ikke andet, så viste det jo holdbarheden af WISA-Spruce. De faldt jo som dominobrikker og ramte hinanden med meget stor kraft, fordi de store søjler også har megen ballast i sig. Alligevel var skrammerne ikke større end at vi kunne slibe og male lidt, og så var de klar igen.”
Arkitektur forandrer verden
Efter at have været med til at opbygge den verdensberømte tegnestue BIG, stiftede Benzon sit eget firma for omkring 15 år siden. Det går under navnet Arkitekturministeriet, selv om det officielt hedder AMPD aps, fordi det ikke må forveksles med et egentligt ministerium.
Det gennemgående tema i Arkitekturministeriet har hele tiden været midlertidighed. ”Vi arbejder ikke med beton og mursten. I stedet indretter vi restauranter, butikker, messestande og skihoteller og laver scenografier til musikvideoer, tv-programmer, festivaler og pop-ups i hele verden.”
Foto: AMPD-Arkitekturministeriet
Virksomheden er ikke blot en tegnestue, men også et værksted. ”Det er en A-Z-løsning, hvor vi designer og bygger projekter på værksted og on-site og tit faktisk piller det ned og også kan opbevare det.”
En af ministeriets første rigtig store opgaver var at udsmykke Rådhuspladsen og Rådhuset i København i forbindelse med klimatopmødet COP15 i København i 2009, og det var her Benzon for alvor fik øjnene op for WISA-Spruce.
”Det er bare en hamrende fed plade, blød og lækker, ikke for tung, men med megagod styrke. Den egner sig godt til de midlertidige projekter, men har samtidig en imponerende holdbarhed,” forklarer arkitekten, som er så dygtig med sine hænder, at mange tror, at han er tømrer eller snedker.
Siden klimatopmødet har Arkitekturministeriet stået bag omkring 1.500 projekter – i gennemsnit 100 om året. En stor del af samarbejdspartnerne, som Golden Days og UPM, er hængt ved. Der er også kommet mange til undervejs, for eksempel Mærsk, Carlsberg, Red Bull, Zulu Comedy Galla og Københavns Lufthavn, for at nævne nogle få.
”Det handler om passion og glæde og at gøre noget for andre og skabe en bedre verden. Du finder ikke mange virksomheder i verden, der siger, at det ikke handler om at forbedre bundlinjen, så der adskiller vi os.”
Gennemgribende godt træ
Genbrugstanken er en del af Arkitekturministeriets DNA, og her passer WISA-Spruce også perfekt ind, forklarer Benzon. ”Når vi for eksempel laver scenografier med kort anvendelsestid, genbruger vi rigtig meget krydsfiner, fordi materialet har en indbygget egnethed til netop at kunne genbruges.”
Han fremhæver Roskilde Festivals midlertidige togstation, som han tegnede i 2017, som et eksempel på, hvad WISA-Spruce kan. Den 90 meter lange og 12 meter høje station – sandsynligvis verdens største midlertidige station – blev første gang bygget i 2018 og igen året efter. Under coronapandemien i 2020 og 2021 blev stationen ikke bygget, og størstedelen af pladerne blev opbevaret udendørs indtil de igen blev brugt til festivalen i 2022.
Foto: AMPD-Arkitekturministeriet
”De her ubehandlede plader, som blot er malet røde, har ligget ude i fem år. Vi skiftede kun ganske få i år, og det var udelukkende af æstetiske grunde. Det viser, hvor gennemgribende godt det træ er,” siger Benzon og tilføjer, at krydsfinerpladerne er blevet gemt igen, så de kan bruges til næste år også.
Bæredygtig legoklods
Som eksemplet med Roskilde Festivals station viser, så kan midlertidige løsninger sagtens være bæredygtige.
”Midlertidighed er vor tids permanens,” mener Benzon. Og det har han taget konsekvensen af med sin relativt nye virksomhed Nova Tegra, som fremstiller ”den bæredygtige og æstetiske legoklods,” blandt andet af krydsfiner fra UPM: WISA-Spruce til konstruktionerne og birkefineren WISA-birch til interiøret.
De seks første standard-legoklodser fra 1940’erne kan sættes sammen på over 915 millioner forskellige måder, og det samme sigter Benzon efter med Nova Tegra-klodsen. Og analogien stopper ikke her: Nova Tegra-klodserne kan også tages fra hinanden og bruges i nyt byggeri, præcis ligesom legoklodser.
”Forestil dig, at du som studerende har ét træmodul. Så får du en kæreste, og så sætter vi et lille ekstra på. Så får I børn, og vi lægger to moduler til, indtil det er en italiensk familie med bedsteforældre, børnebørn og voksne børn, der ikke flytter hjemmefra med 48 moduler. Og når du bliver ældre, har du måske brug for færre igen,” siger Benzon.
”Som du trækker vejret med lungerne, så udvides og sammentrækkes din bolig i takt med dine behov. Det er den måde, jeg synes, vi skal bygge verden på.”
Foto: Nova Tegra
Benzon bruger et såkaldt skruefundament, hvor en stålskrue – delvist af genbrugsstål – skrues direkte ned i jorden. ”Det er toltalt ’leave no trace’. Vores byggeri kan stå i 100-200 år, men kan også flyttes på en eftermiddag.”
Den grønne revolution
Arkitekten er drevet af en vild passion og en vision om et bedre samfund. I løbet af det to timer lange interview kommer vi vidt omkring: Fra big bang til brandkrav og så godt som alt derimellem.
”Politikerne siger, at vi mangler løsninger på klimaproblemet. Nej, vi gør ej! De har været her i 50 år. Vi mangler evnen til at omstille os rent mentalt til at fjerne de regler, der ingen mening giver,” siger arkitekten og citerer Charles Darwin: “It is not the strongest of the species that will survive, nor the most intelligent, but the ones most responsive to change.”
Tekst: Sara Steensig
Hovedfoto: Bo Benzon